Ridning er den eneste sportsgren, hvor redskabet er et levende dyr. Derfor skal man som rytter lære en masse om heste. Heste er ikke farlige dyr, men de skal omgås med viden om - og med respekt for deres natur.
VIR tilbyder løbende undervisning i Ryttermærker. Ryttermærker er vigtige at erhverve sig, da vi gerne ser vore halvparter og ponyfræser har dem. Og så er der SÅ meget godt at lære omkring ponyer, udstyr, sikkerhed m.v, som vi ikke altid lige når at tale om i den daglige undervisning.
ADGANGSKRAV TIL:
Ryttermærke 1: Ingen
Ryttermærke 2: Du skal have taget Ryttermærke 1
Ryttermærke 3: Det er en fordel, at have Ryttermærke 1 og 2, da undervisningen forudsætter du har viden svarende til Ryttermærke 1 og 2
Ryttermærke 4: Du skal have taget ryttermærke 3
RYTTERMÆRKE 1 OMHANDLER BLA:
At føre en hest i grime/trense.
Strigling og hovrensning.
Hesteforståelse.
Sikker håndtering af heste.
Hestens instinkter og adfærd.
Rytterens begrænsninger.
Hestens ydre betegnelser.
RYTTERMÆRKE 2 OMHANDLER BLA:
Rytterens- og hestens udstyr.
Hestens farver og aftegn.
Etik og omgang med heste.
Opstaldning.
Hestens adfærd.
Op– og afsadling.
Ridning og regler for ridning.
Rytterens hjælpere.
RYTTERMÆRKE 3 OMHANDLER BLA:
Hestens adfærd.
Sikkerhed i omgang med heste.
Hestesygdomme.
Rytterens ansvar.
Soignering og beskæring.
RYTTERMÆRKE 4 OMHANDLER BLA:
Hestens og rytterens udstyr.
Racer og kategorier.
Hestens læring.
Trailerlæsning.
Forberedelse til konkurrence.
LC niveau, Dressur eller spring.
Alle mærker erhverves gennem en afsluttende teoretisk- og praktisk prøve med en godkendt dommer fra DRF.
Kan man ikke selv læse og stave, er det i orden at have mor eller far med - både til undervisning og til prøven.
Hold øje med opslag på opslagstavlen i forhallen. Der hænger ofte information eller forhåndstilmelding til Ryttermærkerne.