VIR har 3 beriderelever, som er i lære ved Niels: Ida, Caroline og Anna-Mathilde.
Ida
Ida er 20 år gammel og er født og opvokset i Haderslev med sin familie. Her startede hun på rideklubben Møllen som 6årig. Ida er ikke født ind i en hestefamilie.
Før hun startede på berideruddannelsen, var hun et år på efterskole, samt tog en HF.
Ida er på sit 2. år i uddannelsen, og har 2 år tilbage på VIR. Til sommer skal hun til eksamen som rideinstruktør. På sigt drømmer Ida om at være springrytter, måske i Tyskland. Ida er også glad for at undervise, og derfor kan det også være, hun søger tilbage til at være på en rideskole.
Ida har 1 egen hest på VIR, 3 i lån og 1 i ridning. Ida underviser i spring og dressur op til MB niveau.
Caroline
Caroline er 21 år og er født og opvokset i Hald Ege med sin familie. Hun startede som 6årig på minihold på VIR om lørdagen. Fik derefter egen pony og senere hest. Caroline har taget en studentereksamen på Katedralskolen i Viborg og blev i 3G tilknyttet landsholdet og flyttede til Århus og fik undervisning i et års tid.
Caroline har arbejdet nogle måneder ved Ida (tidligere beriderelev) på Hjulbækgård, samt et år ved Kenneth Damgaard (også tidligere uddannet berider herfra VIR).
Caroline er også på sit 2. år i uddannelsen og skal også til sommer til eksamen som rideinstruktør. Hun drømmer om at gå dressurvejen som rytter et sted, hvor hun uddanner heste. På sigt at drive egen dressurstald.
Caroline har 1 egen hest, 3 låneheste, samt 4 i ridning. Hun underviser i dressur op til intermediere. Caroline bor hjemme ved sine forældre i Hald Ege.
Anna-Mathilde
Anna-Mathilde er 22 år og kommer fra Salling – Skive omegn. Hun har redet det meste af sin barndom/ungdom og fik sin første pony som 9årig og startede sin springkarriere som 12årig.
Før Anna-Mathilde startede på berideruddannelsen, har hun taget studentereksamen, samt haft et sabbatår med almindeligt arbejde.
Anna-Mathilde startede på den gamle 6årige berideruddannelse, men er nu pga. for få elever kommet på den nye 4årige uddannelse. Her har hun springspeciale, men går også efter at blive dressuruddannet. Hun har flere gange deltaget ved internationale stævner. Fx Hingstekåring i Herning. Anna-Mathilde er på sit 3. år i uddannelsen og er pt. uddannet rideskolemanager.
Anna-Mathilde har ikke lagt sig helt fast på, hvad der skal ske efter endt uddannelse, der er flere muligheder og det må tiden vise.
Anna-Mathilde har 4 egne heste, 1 lånehest og 2 i ridning. Anna-Mathilde underviser i spring på MA niveau og dressur på MB niveau.
Hvordan ser en arbejdsdag ud for vores beriderelever?
Fælles for dem alle starter de med morgenstald hver dag sammen med de øvrige ansatte i stalden. Herefter træner de 5-8 heste alt efter hvor mange, de hver især har i ridning. 4 dage om ugen får de samlet undervisning hos Niels.
De lukker egne heste ind og ud og fodrer til middag på skift. Det er forskelligt, hvornår de har fri, da det afhænger af, hvor mange enetimer de underviser. Den, der underviser aftenhold, har også aftenstaldvagten.
Enetimer ved beridereleverne:
På VIR kan privatrytterne købe eneundervisning hos de 3 beriderelever. Her er undervisningen 100% tilpasset, det man gerne som rytter vil arbejde med. Til eneundervisning varmer man selv op og så får man ½ times undervisning med den beriderelev, man har aftalt undervisning med. Det koster 150 kr. pr. gang og trækkes på den månedlige betaling.
Her vil vi gerne slå et slag for at bruge denne mulighed! Beridereleverne kan bookes på alle hverdage i friridningstidsrummet.
Ida tlf: 22559720
Caroline tlf: 23885808
Anna-Mathilde tlf: 28969967
Det bedste ved at være beriderelev på VIR?
De er alle enige om, at en af de bedste ting ved at være beriderelev på VIR er, at selvom det er lange dage, så føles det ikke altid som arbejde. Det er dejligt med alle de medlemmer og opstaldere, som man lærer at kende og snakker med. Man er aldrig alene, og der er hjælpsomhed i klubben.
Det er et stort plus, at vi har en meget kompetent berider og læremester i Niels.
Håndboldbilletter til VIRS frivillige!
Vi har stadig 21 x 2 håndboldbilletter til VHKs hjemmebanekampe 2023/24.
De ligger på Lones kontor og kan afhentes efter først til mølle princippet. 1 x 2 billetter til hver.
Hvornår kommer den der Bambusa-hest egentlig?
Tidligere på året sørgede VIR’s medlemmer for at strømpebeholdningen steg en del i Viborg og omegn, da vi fik solgt en god portion Bambusa strømper. Der er god fortjeneste på at sælge de strømper, og overskuddet skal bruges til en hest til elevafdelingen og tilskud til en udendørs ebbe-flodbane.
Hesten er ikke dukket op endnu. Helle og Niels leder og leder efter den helt rigtige hest. Selvom det virkelig ville være dejligt med en ny sød hest i elevafdelingen, så er det vigtigste, at det er den helt rigtige, der bliver fundet. Både for vores elever, som skal have en god oplevelse, når de får undervisning, men også for hesten, som skal kunne trives med at være elevhest og have det godt med skiftende ryttere. Det er vigtigt, at alle heste på VIR trives, og derfor er grundigheden i at vælge den rigtige vigtigere end hastigheden.
Men den skal nok komme – den der Bambusa-hest 😊
Ebbe-flodbanen er et større projekt, hvor der arbejdes i flere retninger med tilskud fra kommunen, fonde - og vores eget Bambusa-salg.
4 november: DRF lærestedskursus
5 november: DRF dressurdommer-kursus
11-12 november: Klubstævne med 3. afdeling af klubmesterskaberne
25 november: Julefrokost for alle over 18 år
2-3 december: Ministævne
29 december: Nytårsspring, distriktsstævne
13-14 januar: Klubstævne med 1. afdeling af klubmesterskaberne
1-3 marts: Distriktsstævne dressur pony + hest
29-31 marts: Distriktsstævne spring pony + hest