På VIR har vi også et ponyudvalg. Det er dem, der bl.a. står for at arrangere ministævner, hvor de nye ryttere har mulighed for at ride holdridning eller LD1/LD2.

I forbindelse med ministævnerne er der ofte et socialt arrangement. I går var der f.eks. ca. 100 børn og voksne samlet omkring juletræet i hal 1, og til fastelavn bliver der slået katten af tønden. Ponyudvalget havde også stået for at indsamle de mange flotte præmier i det amerikanske lotteri fra VIRs sponsorer.

Ponyudvalget er desuden involveret i planlægningen af ridelejrene sammen med Helle og Lone.

Der er plads til flere medlemmer i ponyudvalget, så tøv endelig ikke med at henvende dig til Helle, hvis du har lyst til at hjælpe og på den måde støtte op om rideklubben. Det er en fantastisk mulighed for at lære nogle andre ”ponyforældre” at kende.

Ponyudvalget består blandt andre af:

Kristina Frandsen

”Jeg er kommet på VIR i gennem mange år. Jeg startede med at ride på elevheste. Nu har jeg egen hest opstaldet. Jeg er dressur og skovtursrytter. Jeg er i ponyudvalget, fordi jeg har to piger som selv rider på elevpony. Jeg vil gerne hjælp til de forskellige arrangementer, som pony udvalget står for. Man får et indblik i, hvad der foregår i VIRs ponyafdeling.”

Gitte Bigum

” Min datter har redet nogle år på rideskolen, så vi er kommet en del på VIR. Jeg kom ind I Ponyudvalget, da jeg nyder at komme på rideskolen både til undervisningen, stævner og ponylejre og dermed kunne være med til at planlægge og hjælpe til ved stævne og ponylejre. Det er skønt at kunne være med til arrangere disse ting for de yngste ryttere på VIR og være med til at sikre, at de får nogle gode oplevelser. Det er et frivilligt arbejde, der giver en masse gode indtryk og hyggelige timer.”

Anette Bro Christensen

”Jeg er med i Ponyudvalget for at give noget tilbage til en klub, der giver min datter utallige gode oplevelser. Herudover synes jeg det er vigtigt at sikre gode arrangementer og følelse af fællesskab for de mindste og nyeste i klubben, da det er dem der skal bære den videre i fremtiden.”

Der afholdes klubstævner på VIR 3 gange årligt. Første, anden og tredje afdeling. Tredje og sidste afdeling for 2023 blev afholdt i november og 2023 klubmestrene blev fundet. Tillykke til jer.

Det betyder at der snart startes op med VIR klubstævner i 2024, nærmere d. 20 og 21 januar.

Det er både privat- og elevryttere der kan være med, også privatryttere der har et stævnemedlemsskab ved VIR, men ikke står opstaldet kan deltage.

Nogle har prøvet at deltage mange gange og kan måske springe let hen over dette afsnit, men alle jer, der aldrig har prøvet at deltage. Læs lige med 😊

Uanset om du rider på elevhest/pony eller har din egen hest/pony, så tal med din underviser om niveau og hvilken klasse du skal tilmelde. Der er altid gode råd at hente.

Til rideundervisningen har du også noget at øve dig på, når du er til undervisning eller rider selv. Der er mulighed for i ugen op til stævnet at øve hele sit dressurprogram igennem, og få vejledning fra sin underviser.

 

Hvordan tilmelder man sig?

Som VIR medlem kan du tilmelde dig via VIRs hjemmeside. Det er nemt fordi du blot skal være logget ind på VIRs hjemmeside og vælge hvilken klasse du ønsker at deltage i, hvilke/n dag du vil deltage, samt hvilken hest du skal deltage med. Deltager du på elevhest/pony så aftal med Helle inden du tilmelder.

Deltager du på din egen hest/pony så scroller du helt ned i bunden og vælger ”egen hest” og udfylder med navn.

Når du er færdig med at udfylde, går du direkte til betaling – og så er det klaret.

Du kan ikke se hvem der eller har tilmeldt sig. Det bliver offentliggjort ca. en uge før stævnet med foreløbige starttider.

Der er altid forbehold for at klasser bliver slået sammen, hvis ikke der er mindst 3 starter i en klasse. Så man godt ride nogle ryttere i samme klasse, hvor nogle rider LC1 og nogle rider LB og LA. Det er ofte i klasserne med privatryttere.

Aftenen før stævnestart kan du se din starttid. Lone lægger det ud på VIRs Facebookside, men du kan også følge med på EQUIPE (hent appen i appstore) I appen trykker du på ”søg” og søger på ”Viborg”. Frem kommer stævner på VIR og du vælger det stævne du skal deltage i. Her kan du finde din starttid, se hvornår dine ridevenner skal ride, det er jo hyggeligt at se hinanden ride og bakke hinanden op 😊

 

På dagen

På dagen for klubstævnet skal hesten/ponyen strigles grundigt, have flettet man og have hvidt underlag under sadlen. I elevafdelingen er der flere ryttere om samme hest/pony, og derfor er der lavet et regelsæt ifht. planlægning af tid ifbm. Stævner. Læs det og spørg Helle, hvis du er i tvivl.

https://viborgrideklub.dk/page/klubstaevner

Når det er tid til at ride (dressur), skal hesten/ponyen varmes op. I vinterhalvåret er det i hal 1, i sommerhalvåret er det på helårsbanen.

Når det er din tur til at ride dit program, bliver du kaldt på banen over højtaleren. Inde på banen starter dit program først når dommeren ringer med klokken. Det er rart for de fleste lige at ride en runde på banen før start.

Mens du rider dit program på banen, får du procenter og feedback fra dommeren der sidder ved C sammen med en skriver. Dommeren bedømmer øvelserne du og hesten/ponyen laver sammen, og skriveren noterer hvad dommeren siger undervejs i EQUIPE.

Når dit program er færdigt siger dommeren ”tak til ….” og du rider ud igen, og ind på opvarmningsbanen og skridter af/bytter til næste rytter.

Når du er færdig med at ride, kan du se dine procenter på EQUIPE, samt hvordan stillingen er i den klasse du deltager i.

Når sidste rytter i klassen har redet og procenterne er tikket ind på EQUIPE, kendes den endelige stilling. Der gives rosetter efter hvor mange deltagere der er. 1 roset for 4 deltagere. Så er der 6 ryttere i en klasse, så er der roset til første og andenpladsen. Er der 13 ryttere, så er der rosetter til første, anden, tredje og fjerdepladsen.

Du får en samlet bedømmelse med alle de kommentarer dommeren har haft undervejs i programmet tilsendt på mail.

Det kan du bruge som din øveseddel til næste gang 😊 Der kan fx stå ”mere energi” flere steder, og så kan du prøve at forbedre fremaddriften til jeres næste stævne.

Procenterne som gives bliver omregnet til point og en foreløbig stilling i klubmesterskabet, som Lone lægger ind på hjemmesiden. Det kan du læse mere om her:

https://viborgrideklub.dk/page/klubstaevner

Klubmesterskaberne er mega hyggelige – og det er her vi øver os 😊

I kommunikationsudvalget har vi haft en lille snak med berider Niels Henrik Christensen om ridehusregler. Der er selvfølgelig de regler som hænger i ridehusene og som vi alle kender.

Det handler blandt andet om at man skal bære ridehjelm og korrekt sikkerhedsudstyr. At man kun må longere i hal 1 og 3 eller på helårsbanen, og kun hvis der er maks. tre ryttere i hallen og man har fået lov af alle ryttere. Desuden må man ikke bruge sin mobil mens man sidder på hesten, og man må ikke skridte to ved siden af hinanden.

Derudover indføres pr. 1. december følgende:

Opvarmning, pause og afskridtning kan foregå på hovslaget på begge volter. Man bliver på hovslaget også hvis man møder nogen der er i gang i de forskellige gangarter og laver øvelser.

Alle slags figurer og volteøvelser holdes indenfor sporet og derved bortfalder venstre mod venstre reglen mellem dem der skridter og dem der er i gang i de forskellige gangarter og laver øvelser.

Træning af parade og tilbagetrædning foregår indenfor hovslaget således at der kan rides uforstyrret forbi på hovslaget.

Til og med 23. december: Almindelig undervisning for alle – herefter juleferie frem til og med d. 1.1.2024

24. december: Juleskovtur for alle privatryttere og halvparter kl. 9.30 – ca. 11 (aflyses ved glat føre – hold øje med Viborg Rideklub VIR [https://www.facebook.com/groups/7935692651]

24. december – 28. december: Halvpartsridning mellem 9-13

29. december: Nytårsspring, distriktsstævne

30. december – 1. januar: Halvpartsridning mellem 9-13

20.-21. januar: Klubstævne med 1. afdeling af klubmesterskaberne

1.-3. marts: Distriktsstævne dressur pony + hest

29.-31. marts: Distriktsstævne spring pony + hest