Er du den næste ringriderkonge eller -dronning af VIR?
Lørdag den 18/4 kl. 11.20 afholder vi traditionen tro ringriderkonkurrence i hal 1.
Der indledes med 2 prøverunder i trav eller galop efter rytterens eget valg. Resultatet af disse to runder har ingen indflydelse på selve konkurrencen.
Konkurrencen starter med 2x3 travrunder. I travrunderne skal man tage ringen 2 ud af de 3 gange for at gå videre. Dernæst kommer 3 galoprunder, hvor man igen skal tage ringen 2 ud af 3 gange for at gå videre.
Herefter kommer finalen. Den foregår også i galop, hvor man går ud første gang man ikke tager ringen. Vi bliver ved, indtil der kun er 1 tilbage - VINDEREN, som vinder en stor flot pokal til evig eje. OBS! Ringen har samme størrelse i alle runder.
ALLE kan deltage. Hvis der er flere ryttere om samme hest/pony bytter vi undervejs. Både elev- og privatryttere kan deltage på både pony og hest. Der er ikke mulighed for trækker.
Tidsplan bliver hængt op på opslagstavlen i forhallen + på Facebook fredag den 17/4 efter kl. 12.
Spørgsmål kan rettes til Helle på nr. 22562864 hverdage mellem kl. 8-11.
Tilmelding og betaling foregår via din profil. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 16/4.