Når vi har stævne er der mange poster som skal besættes af vores medlemmer, for at stævnet kan afholdes.

Nogle medlemmer afholder sig fra at skrive sig på hjælperlisterne, fordi de tror at de ikke kan finde ud af de enkelte opgaver, bl.a. det at sidde skriver i dressur.

At sidde skriver betyder, at man noterer de point og kommentarer ned på en seddel (en kritik), som dommeren siger.

VIR har tidligere afholdt et skriver-kursus. Alle som deltog opdagede, at det er nemt, sjovt og slet ikke så ”farligt”, som de gik og troede  🙂 Der er flere der har efterspurgt et sådant kursus igen, så jeg stikker lige en føler ud for at se, hvor mange der kunne være interesseret.  Skriv dig på sedlen i forhallen, så vil jeg kontakte dig når (hvis) der kommer en dato for kursus.

Alle der kan skrive, kan deltage (dvs. ca. 13 år og op). Man behøver ikke have den store dressurmæssige erfaring, så forældre kan også deltage  🙂  Som rytter lærer man også rigtig meget af at sidde skriver, da man ofte får en lille snak med dommeren om de enkelte ekvipager, og som forælder lærer man rigtig meget, så man bedre kan tale med om ridning med sit barn, så det kan KUN anbefales at deltage 🙂

Har du spørgsmål så kontakt Helle på 2256 2864 mellem kl. 8-12 på hverdage.